Aalborg vandt i den første kamp & fik smæk i den anden kamp.

Sæsonens første kamp skulle spilles mod Viborg. Kampen startede lidt langsomt ud for aalborgenserne, der havde lidt svært ved at finde rytmen til at starte med. Som kampen skred frem fik Aalborg bedre fat i angrebsspillet, mens at defensiven stod stensikkert hvilket gjorde det svært for viborgenserne. Aalborg fik ikke kørt meget kontra imod Viborg, men en aflevering fra Stefan til en helt fri Larsen i kontraen omsatte sikkert til scoring.
Efter pausen begyndte aalborgenserne at blive lidt for utålmodige i angrebet ved at afslutte for hurtigt. Med 17 sekunder tilbage af kampen laver Mathias en skidt aflevering, som alligevel når til playmakeren Stefan, som derefter kunne spille den ind til helt fri Mads på stregen, som derefter scorede til slutresultatet 7-5 med Aalborg som vindere. Dermed har Aalborg sikrede sig sæsons første point.

I kamp 2 var modstanderen værterne fra Struer, som nok må betegnes som en af favoritterne til at løbe med guldet i år.
Aalborg sparede flere af deres store profiler til dette opgør. Kampen begyndte med en hurtig scoring fra Struers side. Aalborgenserne havde svært ved, at finde rytmen i både angrebet & forsvaret. Senere blev Aalborgs keeper Bo udvist for usportslig optræden imod Struer & kampens dommer og måtte forlade hallen.

Stillingen ved pausen var Struer i front 7-0.

Struer fortsatte med deres offensive forsvar hvilket gjorde det svært for aalborgenserne at få sat noget op i angrebet.
Samtidig vakler defensiven stadigvæk hos gæsterne fra Aalborg. Kampen ender med en overbevisende sejr på 11-2 til Struer.

Nu kan alle klubberne holde et velfortjent hvil og gøre sig klar til næste stævne i Januar.